Nyheder

Den 28. februar 2024

Støtte til Bevaring af Danmarks første ø-havn

Sparekassen Bornholms Fond har i dag meddelt, at de vil støtte os med 100.000 kroner. Det er vi rigtig glade for, og vi krydser fingre for, at der kommer flere positive svar. Vi er godt på vej, selv om der er langt endnu, inden vi er i havn med den fulde finansiering. Men vi har gjort det før, så mon ikke det lykkes?

Øvrige tilsagn

Brødrene E., S. & A. Larsens 150.000 kroner
Bornholms Brand                     50.000 kroner

Dertil kommer over 100.000 kroner fra privatpersoner, foreninger og virksomheder, der alle har donoret fra 1.000 kroner og dermed fået navneskilt på broens knæliste. 


Den 4. november 2023

Planlægning og ansøgningsarbejde for Etape 2 er skudt i gang

Etape 2
Formand, Anders Schou Jensen, er nu klar med en oversigt over det arbejde, der skal udføres, før vi kan komme i mål med vores projekt Bevaring af Danmarks første ø-havn, og han er også klar med beregninger over udgifterne. Stormfloden har både været en gave, fordi vi fik bevis for, at den nye azobespuns kunne holde molen på plads, men den har også været en reminder om, hvor sårbar vores ø-havn er. Etape 2 bliver derfor en bekostelig affære, men vi giver da ikke op på forhånd. Ansøgningsarbejdet er i gang, og så må I alle krydse fingre for, at fondene stadig holder af Arnager og vil støtte os i bestræbelserne for at bevare Danmarks første ø-havn.

Se beskrivelse af Etape 2

Stormflod
Havnen kunne heldigvis modstå både stormfloden og stormvejret i efterårsferien. Den sorte hytte blev ramt af en sten, som bølgerne kastede ind, men der er kun mindre skader. som kan reddes. Der var en enkelt kasse, som skyllede i havnen, og den kom op igen ved fælles hjælp. Der var dog en del oprydning med alt det løse, som var skyllet i havnen.
Og det allervigtigste: Den nye azobespuns holdt, som den skulle, den nordøstre mole på plads.
Stormfloden har dog vist, at behovet for nye og flere forkastningssten er mere presserende end først antaget, og den har også vist, at den nordre mole bør hæves for at undgå oversvømmelser, næste gang vi får en østenstorm med forhøjet vandstand.

Navneskilte
Vi samler stadig donationer ind, som honoreres med et navneskilt på broens knæliste, og dem bliver der hårdt brug for, når vi skal gennemføre etape 2. Skal du have et navneskilt op inden påsken 2024, skal du betale senest 11. marts 2024. Det er stadig 98 22 80 på MobilePay og stadig 1.000 kroner. Husk at skrive telefonnummer og hvilket navn, der skal stå på skiltet.

Etape 1 – renovering af det nordøstre molehoved

Finansiering af første etape er på plads

Med en donation på 50.000 kroner fra Sparekassen Bornholms Fond er Arnager Bådehavn nu klar til næste etape af vores fælles vision for Arnager, nemlig sikring af selve havnen. Det drejer sig både om den fremskredne nedbrydning af spunsen, som fastholder molerne, og havnens forkastningssten, som er sunket meget. Tilsagnet kommer oveni tilsagn fra FLAG Bornholm, Bornholms Regionskommune og egne midler, bl.a. fra salg af navneskilte på broen.

Første etape

Første etape af det omfattende renoveringsprojekt bliver det østre molehoved, hvor nedbrydningen er værst. Den ca. 27 m spuns har store huller, og det haster med at redde den del af havnen, inden den bagvedliggende granit skyller i havet. For at forhindre at det sker, ønsker vi at etablere en ny spuns af azobetræ, der bankes ned foran den eksisterende spuns.

Læs mere her


Den 29. november 2022

Mere Arnager//Liv på land og vand – bevaring af Danmarks første ø-havn

Efter vores fælles indsats i 2019, hvor Arnager Bådehavn byggede en fantastisk bro ud til havnen, har tusindvis af nye mennesker besøgt Arnager. Det har helt sikker givet et nyt turistmål og har generelt gjort Arnager mere attraktiv for såvel tilflyttere som dem, der allerede bor her.

Vi er nu klar til næste etape af vores fælles vision for Arnager, nemlig sikring af selve havnen. Det drejer sig både om den fremskredne nedbrydning af *spunsen, som fastholder molerne, og havnens forkastningssten, som er sunket meget. Vi skal have gjort noget ved begge dele, men vi er nødt til at starte med det østre molehoved, hvor nedbrydningen er værst.

Bevaring af Danmarks første ø-havn

Østre molehoved

325.000 er i havn

Vi er i gang med såvel planlægning som ansøgning om støtte, og vi kan med stolthed og glæde for tælle, at de første 325.000 er i havn.

150.000 fra Bornholms Regionskommune og 175.000 fra FLAG Bornholm, og vi har modtaget tilsagnsbreve på begge bevillinger. Arbejdet fortsætter, og både fonde, egen finansiering og indsamling kommer i spil.

Navneskilte på broen

Vi åbner nu for donationer til renovering af Danmarks første ø-havn, og du kan få et navneskilt på broens knæliste ved at donore 1.000,- kroner på MobilePay 98 22 80. Husk at skrive, hvilket navn/hvilke navne der skal stå på skiltet og bemærk, at det er kun muligt at få navn/ navne på skiltet.

Betaler man inden 15. maj, kan man nå at få skiltet på broen inden sommerferien.

Pengene går til vores nye projekt Mere Arnager//liv på land og vand- bevaring af Danmarks første ø-havn.

* Spunsvægge udgør væggene i en havn, og de er opbygget af lodretstående spunselementer, ofte af spunsjern. Såkaldte zinkanoder er med til at forhindre galvanisk tæring og dermed gennemtæring af spunsvæggen under vandlinjen. (for dem, der ikke lige ved, hvad en spunsvæg er 😉)


Den 17. august 2021

Mediedækning af vores byggeri

Mens vi venter på bogudgivelsen, kan vi se, hvordan TV2Bornholm og Bornholms Tidende har dokumenteret vores byggeprojekt.

Vi takker for den ualmindeligt flotte dækning af den spændende byggeproces. Kig med her


Den 11. august 2021

Udgivelsesreception for Brobyggerne i Arnager
– en historie om en lille by med en stor vision

BROBYGGERNE I ARNAGER-Omslag-200721.pdf

Brobyggerne i Arnager udkommer den 21. august og borgere i Arnager, andre med tilknytning til Arnager og særligt indbudte er inviteret til udgivelsesreception for bogen Brobyggerne i Arnager -en historie om en lille by med en stor vision

Lørdag den 21. august kl. 14.00 på Salteriet i Arnager

Program

14.00 Velkommen til Arnager. Der er vin i glassene og chips på bordene
14.15 Velkomstord af Kirsten Juni
14.25 Tale af Jonna Nielsen, formand for 3F og kommunalbestyrelsesmedlem, BRK.
14.45 Brobisse, Peter Vesterdahl Høm, fortæller om, hvordan det var at være håndværker på verdens smukkeste bro.
15.00 Mulighed for at købe en signeret bog og en tur på broen – den, det hele handler om
16.00 Tak for i dag

Brobyggerne i Arnager er en historie om, hvordan et lille fiskerleje tog sagen i egen hånd og med en god plan og byens særegne fællesskab gennemførte første etape af Mere Arnager//liv på land og vand, nemlig byggeriet af en helt ny bro, Nordeuropas længste træbro over havvand ud til Danmarks første ø-havn.

Historien er baseret på mine opdateringer på Facebook over hele byggeperioden fra efteråret 2018 til efteråret 2019, krydret med korte træk af broens historie fra 1884 til 2021.

Tilmelding på sms til 20409310 eller kirsten@juni.dk.

Kan du ikke deltage, kan du bestille bogen her


6. august 2021

Evalueringsrapport fra byggeriet af den nye bro

cropped-cropped-Bragende-flot-bro.jpgBedre sent end aldrig har vi lavet en udførlig evalueringsrapport om byggeriet af vores nye bro, som blev indviet den 25. oktober 2019. Tak for alle jeres svar på spørgeskemaerne. Kig med og se, om vi fik indfriet vores forventninger til første etape af Mere Arnager//Liv på land og vand.

Klik her: Evalueringsrapport 2018-2019


19. maj 2021

Giv os din mening og vind en bog.

Vi vil meget gerne kende din mening om brobyggeriet i Arnager. Dine svar vil indgå i en vurdering af, hvilken betydning et så stort projekt har for kendskabet til Arnager, og hvordan det påvirker Arnagers omdømme. Der er også fem bøger om brobyggeriet i Arnager på højkant.

Klik her og hjælp os med din mening om brobyggeriet, hvis du bor i Arnager. Det er ikke længere muligt at svare på dette spørgeskema. Resultatet kan læses her

Klik her og hjælp os med din mening om brobyggeriet, hvis du ikke bor i Arnager. Det er ikke længere muligt at svare på dette spørgeskema. Resultatet kan læses her.


Snart kan du genopleve brobyggeriet i Arnager.

Brobyggerne i Arnager bliver en dokumentation af et års brobyggeri fra de første trykprøver til den festlige indvielse af en helt ny bro.

Mens byggeriet stod på, sluttede jeg min morgengåtur med et besøg på havnen for at se, hvordan byggeriet skred frem. Jeg fik en snak med håndværkerne, vores brobisser, om status og planer for byggeriet, og jeg tog fotos med min mobiltelefon. Herefter producerede jeg dagens opslag på facebooksiden @merearnager.

Da Facebook er et flygtigt medie, opstod ideen til at skrive en bog, baseret på de mange opdateringer med fotos fra byggeprocessen, og derfor vil bogen vil blive udfærdiget som en tidslinje med gengivelse af disse facebookopslag kombineret med baggrundsstof om deltagerne i byggeriet og byens særegne fællesskab.

Glæd dig til at gense hele byggeprocessen og til at møde vores brobisser igen. Bogen vil også blive krydret med lidt af broens historie siden 1884.

Hakon Holm Grafisk står for opsætning, grafik og tryk med en forventet udgivelse i juni. Bogen bliver på 152 sider, og den kommer til at koste 198 kroner. Læs mere her

Bornholms Brand støtter bogudgivelsen sammen med Velux Fonden (Aktive Ældre), 3F Bornholm og PLE Entreprise.

Venlig hilsen

Kirsten Juni

Da Peter, Bobo og Steffen var nået ud til ø-havnen med alle pæle, spær og broremme

Da Peter, Bobo og Steffen var nået ud til ø-havnen med alle pæle, spær og broremme


Broen i Arnager endelig indviet

Fredag den 25. oktober kl. 13 kunne vi endelig indvie den nye bro i Arnager. Godt 200 var mødt op for at fejre genindvielsen af Nordeuropas længste træbro over havvand, og efter taler af formand Anders Schou Jensen og borgmester Winni Grosbøll kunne de begge klippe den røde snor sammen med formandens barnebarn Loui. Herefter var broen åben for alle.

Arnager Bådehavn takker alle, der var med til at gøre dagen festlig

Snoren klippes og broen åbnes

Snoren klippes og broen åbnes for alle


Pressemeddelelse 10. oktober 2019

Broen i Arnager indvies fredag den 25. oktober kl. 13.

Borgmesteren klipper det røde bånd

Invitation 3 (2)         Steffen, Birger, Peter og Anders og Peter
                                                            Steffen, Birger, Peter og Anders, da bunden var nået

Arnager Bådehavn er nu endelig klar til at indvie den nye bro i Arnager, et Bornholms mest besøgte byggerier, efter et års arbejde med at nedtage den gamle bro og bygge en helt ny af azobetræ.

Den private havn har selv har skaffet de 3.75 mio. til den nye bro med god hjælp fra Bornholms Regionskommune. Det første tilsagn om midler til at istandsætte broen kom i september 2016, og i oktober 2018 kunne vi gå i gang med at bygge en ny bro magen til den smukke gamle fra 1884/1924.

Formand, Anders Schou Jensen, er glad for, at byggeriet er færdigt: ”Det har været en lang og tidskrævende proces, men det var tydeligt at se, at den gamle bro var ved at falde fra hinanden, da vi først gik i gang. Til gengæld står vi nu med ikke blot en smuk bro, men også en bro, der stort set ikke skal vedligeholdes de næste 50 år.Og så har det været fantastisk med den store opbakning fra borgere, foreninger og virksomheder, der i alt har doneret over 260.000 kroner til byggeriet”

Både borgere og fagfolk har fulgt byggeriet undervejs, idet broen er bygget på en måde, der ikke har været prøvet før. I stedet for at spule bropillerne ned, har man valgt at banke dem i for at sikre større stabilitet og dermed udnytte azobetræets store bæreevne. Det har krævet nye byggemetoder, men nu kan man kan køre ud til havnen med store sten til en havnerenovering, når det bliver aktuelt.

Bådehavnen har været meget tilfredse med samarbejdet med PLE Entreprise, Tejn Smedeforretning, Steenbergs Tegnestue, og kommunen, og ikke mindst de tre dygtige håndværkere, Bobo, Steffen og Peter, der har bygget broen.

Den nye bro er første skridt i Arnagers udviklingsstrategi, Mere Arnager//liv på land og vand, fra 2012. Her er der også planer og udvikling af selve havnen, en bedre udnyttelse af Salteriet, renovering af den gamle havn og en smuk promenade på Redningsvejen. Planer, der vil blive arbejdet videre med i løbet af den kommende vinter. 

Indvielse starter med en velkomst ved Anders Schou Jensen. Borgmester Winni Grosbøll vil sige et par ord og herefter klippe det røde bånd. Traktementet vil være snitter, øl, vand og vin, som er sponseret eller leveret til særpris fra REMA 1000, Svaneke Øl og Hos Casper.

Bjarne Kure leverer musikken og der vil være en fotoudstilling af Mike Grønbech-Dam og Johnni Jacobsen

Vi synes selv, at det er blevet Verdens smukkeste bro, og vi glæder os til at indvie den.

Broen i Arnager er udover kommunen støttet af Nordea Fonden, Kysten er klar, Brdr. E., S. & A. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond, LAG Fisk Bornholm, Bornholms Brand, Brødrene Hartmanns Fond samt borgere, foreninger og virksomheder.

Med venlig hilsen

Anders Schou Jensen
Formand for Arnager Bådehavn


Bornholms Tidende den 10. august om frivillighed i Arnager

Forside

Opslag i avisen


24. juli 2019

MobilePay 98 22 80 til indsamlingskontoen for en ny bro i Arnager

Pressemeddelelse om MobilePay 98 22 80 til indsamling til en ny bro i Arnager

Fra venstre ses havnefoged, Birger Jørgensen og formand, Anders Schou Jensen, fra Arnager Bådehavn og Steffen Nielsen og Peter Vesterdahl Høm, begge fra PLE.

Fra venstre ses havnefoged, Birger Jørgensen og formand, Anders Schou Jensen, fra Arnager Bådehavn og Steffen Nielsen og Peter Vesterdahl Høm, begge fra PLE.


3. juli 2019

Bornholms Regionskommune giver garanti til broen i Arnager. Se dagsorden for kommunalbestyrelsesmødet den 27. juni pkt. 22.

thums up


19. juni 2019

Vi har med tak modtaget tilsagn fra Bornholms Brand på 50.000 kroner


14. juni 2019

Vi har med tak modtaget tilsagn fra Brødrene Larsens Legat på 100.000 kroner


01. maj 2019

Brobyggerne i Arnager

Òli Örn Andreassen fra TV2 Bornholm har tilbragt nogle dage i Arnager, og han har begået denne meget fine reportage om byggeriet. Formanden for Arnager Bådehavn fortæller levende om byggeriet, og de gæve brobisser viser, at det ikke er så ligetil at rive en gammel bro ned og bygge en helt ny samme sted. Kig med og bliv lidt klogere på brobyggeri.

Klik her og se Òlis fine reportage


Rejsegilde i Arnager

I dag har vi holdt rejsegilde på Broen i Arnager. Vores brobisser har banket i alt 102 bropiller ned og lagt et tilsvarende antal broremme, og i dag fik vi gravkoen i land igen.

Arbejdet er udført fra land og ud til ø-havnen.

Byggemetoden har ikke været anvendt før, og vi var spændte på, om det kunne lade sig gøre at erstatte den gamle bro indefra land, men skeptikerne måtte til dagen rejsegilde konstatere, at Jakob Jensen havde set rigtigt, da han foreslog den løsning.

Nu mangler vi at sætte knæ på, lave  gelænder og brodække samt finde 450.000 kroner til den endelige færdiggørelse.

Bådehavnens formand er travlt beskæftiget med at holde styr på hele projektet, og han fortæller gerne om vores erfaringer med at bygge “ud i det blå”(vand), hvis du er interesseret.

Borbisserne, bådehavnsmedlemmer og Jakob Jensen med thumbs up , fordi vi nu har gravkoen, Yrsa, i land.

Borbisserne, bådehavnsmedlemmer og Jakob Jensen med thumbs up , fordi vi nu har gravkoen, Yrsa, i land.


18. januar 2019

Etape 2 indstillet til tilskud fra FLAG-ordningen

LAG-Bornholm  har på sit møde den 14. januar 2019 indstillet Etape 2 til et tilskud fra FLAG-ordningen. Tidskuddet er på 50% af budgettet for en færdiggørelse af broen, og der skal nu findes yderligere 50%. Vi er i fuld sving med at skrive nye ansøgninger.18.12.05
LAG-koordinator, Hans Jørgen Jensen skriver:

Arnagerbroen
Under det maritime program var der modtaget en ansøgning fra Arnager Havn. Som de fleste ved er der godt gang i havnerenoveringen, men de fleste ved også at man ikke økonomisk er helt i mål med finansieringen af hele broen.

LAG-Bornholm har indstillet broprojektet til at modtage 490.000 kr., og håber samtidig at havnen lykkes med at finde et tilsvarende beløb via andre fonde, og at man dermed når helt i mål.

Det har ifølge Hans Jørgen Jensen været en udfordring at finde en vej ind i den særlige ordning for udvikling af maritime områder, idet Erhvervsstyrelsen fokuserer på jobskabelse som resultat af projekterne.

Med den nye bæredygtige bro skabes der på sigt mulighed for at etablere en eller flere maritime arbejdspladser i tilknytning til havnen, som alle er enige om er et stykke unikt bygningsværk, værd at bevare og udvikle fra.

Arnager havn har tidligere været ramme om masser af jobs i tilknytning til fiskeriet. Et fiskeri der næppe kommer tilbage.


21. november 2018

Til kyst kick off-møde i Roskilde

Arnager Bådehavn til kyst kick off-møde med Nordea-fonden

Nordea-fonden har inviteret alle projekter, der har modtaget støtte fra Kysten er klar-kampagnen til kyst kick off-møder, og det første fandt sted på Vikingeskibsmuseet i Roskilde tirsdag eftermiddag. (20/11)

Arnager Bådehavn, som har fået en million fra fonden, deltog i mødet, hvor direktøren for Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, fortalte deltagerne, at det er en fornøjelse at mærke deres engagement i projekterne. Hos Nordea-fonden glæder de sig at følge dem og de mange gode liv langs kysterne i de kommende år.

Kick off mødet var en blanding af relevant information om bl.a. økonomi, opfølgning og kommunikation og ikke mindst muligheden for at møde mange andre engagerede mennesker, der også har modtaget støtte fra puljen. I alt var der tre projekter med fra Bornholm, Arnager Bådehavn, Svaneke Badeklub og Bornholms Regionskommune.

Som afslutning blev mødet kronet med uddeling af checks og fotografering af alle deltagerne. #nordea-fonden

Arnager Bådehavn henter en million hos Nordea-fonden. @nordea-fonden

Fra venstre:Formand for Arnager Bådehavn, Anders Schou Jensen, Frivillig fundraiser, Kirsten Juni, Direktør for Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen. @nordea-fonden


Nu er vi i gang

Pressemeddelelse, klik her

Tirsdag den 16. oktober 2018

18.10.15 Første pæle 2 Broen i Arnager – nu er vi i gang
Mandag den 15. oktober gik startskuddet til Arnagers nye bro. Det kunne høres over det meste af
fiskerlejet, da det ikke går stille af, når der bankes pæle i. De første to pæle blev banket i, så der kan laves en belastningsprøve på pælene og dermed en viden om, hvor meget styrke, der kommer i den nye bro. Det er en omfattende proces, som vil tage det meste af denne uge.Pionerer indenfor brobyggeri
Anders Schou Jensen, formand for Arnager Bådehavn, er spændt på resultaterne og han fortæller,
at det ikke er prøvet før:
”Vi er pionerer inden for området og må derfor arbejde os forsigtigt frem med største mulig
sikkerhedsmargen. Når vi så har analyseret de tal, der kommer ud af belastningsprøven, vil vi
begynde at bygge på den nye bro, hvor vi forventer at starte med tre fag for at få styr på selve
processen på bedste og billigste måde.”

Arnager i gang med det længe ventede brobyggeri, men det er først efter belastningsprøven, at selve brobygningen kan startes.

Broen lukkes
Det kan oplyses, at broen lukkes i denne uge så man ikke kan komme ud på havnen i en periode, og når man går en tur i området, kan man se både på land, så havnen er stort set ryddet for både.


En hel million fra Nordea-fonden

Pressemeddelelse, klik her

bro 18.09.24 I april sendte vi en ansøgning til Nordea-fondens kystpulje,  Kysten er klar, og denne gang var der gevinst.

Formand for Arnager Bådehavn, Anders Schou Jensen, glæder sig især over, at broen nu har en reel mulighed for at blive fornyet helt ud til den gamle ø-havn og siger:

”Med støtten fra Nordea er vi nu næsten i mål med finansieringen af en ny bro til erstatning for den smukke træbro fra 1884. I stedet for som først forventet at udskifte 14 af 25 brofag med de donationer, vi har tilsagn om, vil vi nu forsøge at komme igennem med hele broen på en gang. ”

Nordea-fonden uddeler med kystpuljen 2018 50 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster, og vi er både stolte og glade for at være blandt den, der har fået tilsagn- og det endda på en million kroner.

@nordeafonden, @merearnager

NordeaFonden_Logo_Payoff_Black_RGB (2) 35 pct


Mellem Os i sommerlandet, TV2 Bornholm den 10. juli 2018

TV2 Bornholm har været på besøg i Arnager og produceret en fin lille film om vores fiskerleje. Kig med – du møder bådehavnens formand, Anders Schou Jensen, chefarkæolog Finn Ole Nielsen, røgeriejer Karin Hounsgaard, naturvejleder Kennth Nielsen og husejer Louise Kiel. Stor tak til Louise Engstrøm og Luca Majgaard – flot indslag 🙂

Klik her: http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Mellem+os&id=748658#748658

Pressemeddelelse den 26. marts 2018

50.000 til broen i Arnager fra Hartmann Fonden.

Arnager Bådehavn er kommet et skridt nærmere restfinansieringen af en ny bro i Arnager med en bevilling på 50.000 kroner fra Brødrene Hartmanns Fond.

Arnager har nu tilsagn på i alt 1.902.460 kroner, og Bådehavnens formand, Anders Schou Jensen, er i samarbejde med Steenbergs Tegnestue i gang med at lave statiske beregninger og udbudsmateriale.

”Vi satser på at komme i gang med den første del af broen i september måned i år”, siger Anders Schous Jensen, ”og vi håber, at dette bidrag fra en ikke lokal fond kan få andre fonde til at følge efter, så vi når op på de 3 millioner, som er den samlede pris for en ny bro.

Yderligere oplysninger gives gerne hos Anders Schou Jensen, formand for Arnager Bådehavn: 2041 2560.


Nytår 2017

Arnager Bådehavn ønsker alle et godt nytår med en god nyhed:

Arnager ser frem til en ny bro i 2018

På kommunalbestyrelsens sidste møde i denne valgperiode fik Arnager Bådehavn grønt lys til at gå i gang de første 100 m af en ny bro i Arnager. En anlægsbevilling på 650.000 plus moms til sikringsarbejder blev endeligt vedtaget, og desuden vedtog man, at Center for Teknik og Miljø kan lægge 1,3 mio. ud for Arnager Bådehavn, indtil man kan hente fondspenge og momsrefusion hjem efter færdiggørelse af de første 100 m bro.

Læs mere om Arnagers udviklingsplaner her

Se TV2  omtale af den endelige bevilling

22. september 2017

På kommunalbestyrelsens budgetmøde den 21. september kom broen i Arnager på budgettet for 2018 med en bevilling på 650.000 kroner plus moms. Vi siger tak til kommunalbetstyrelsen for denne gestus og lover at arbejde stenhårdt på at finde den sidste million, der nu mangler.

Fra TV2 Bornholms omtale den 21. september

13. maj 2017

Arnager er årets succes

Bornholms Tidendes læsere har valgt Arnager som årets succes blandt 12 kandidater, som alle havde været månedens succes i. Kampagnen har været et samarbejde mellem Bornholms Tidende og Danske Bank, og med æren fulgte en præmie på 10.000 kroner. Vi er både stolte og taknemmelige i Arnager over at blive Årets Succes, og pengene er nu indsat på vores indsamlingskonto.

Forsiden af Tidende

Arnager som Årets succes på forsiden af Bornholms Tidende

Fra v Søren Christensen,Kirsten Juni,Anders Schou Jensen,Kim Håkansson.

Fra v, Søren Christensen, Kirsten Juni, Anders Schou Jensen ogKim Håkansson.


Desværre fik vi et afslag fra Underværker, Realadanias Kampagne. Se formand for Arnager Bådehavn, Anders Schou Jensen om afslaget på TV2 Bornholm og hør journalisten fortælle om broen, der svajer mere end en sømand på landlov.


Vi fik fin omtale på P4 og på TV2 Bornholm på crowdfundingens sidste dag. Klik for at se TV-indslag eller hør Judith Lund fortælle, hvorfor man skal støtte en ny bro.

Opslag på Facebook

Brev til virksomheder den 12. januar 2017

Opfordring til virksomheder til at støtte en ny bro i Arnager: Brev til firmaer


Om crowdfunding


Opslag på Facebook

Pressemeddelelse den 26. november 2016

Arnager efterlyser 200 “Støt projektet”: mere-arnager-pressemeddelelse-undervaerker